Den korteste vej til kunderne

Synlighed og troværdighed skaber identitet og genkendelse hos kunderne og det har aldrig givet anledning til krise, tværtimod: det er vejen til vækst og udvikling. Det er i virkeligheden ikke nogen nyhed, det med at troværdighed sælger. Det ved enhver, ligesom at det at give lidt af sig selv, altid var været det, der har bygget broen mellem sælger og kunden. Men at vi i vores digitaliserede og virtuelle verden ikke bruger denne viden, er lidt af en gåde. 90 % af alle danske virksomheder bruger ikke billeder af dem selv og de værdier de står for på deres hjemmesider og webshops. Vi er på en vis måde blevet fremmedgjorte i vores skift fra lokalt til Globalt og fra gadehandel til internethandel. Det har jo været et stort stykke pionerarbejde i de år, vi har været på rejse i den digitale verden, alle har vi været skeptiske, og en hel del usikker. Deri har vi støttet os mere til den nye verdens guru Webmasteren, ham der kan de nye digitale sprog, Html, asp, gisp, prust og hvad de hedder alle sammen. Idet har vi glemt vores eget sprog og værdier, nemlig det visuelle sprog. Det handler i alt sin enkelhed om, at få sat vinduer i shoppen og på hjemmesiden, Så kan vi jo se hvem vi handler med, eller om vi ønsker at handle med firmaerne. Ikke nok med det, men der er jo muligt at vise kunderne, hvad det er firmaet gør og hvilken fælles ånd, der er kendetegnende for firmaet. Ligesom produktet der vises i de arbejdende hænder, hvilket giver mere dynamik og troværdighed, end hvis en smart model Photoshoppet helt i top stod med det. Ikke at lækre babes sælger, men forførelsens tid er forbi. Jeg tror ikke længere på, at vi vil forføres med glimmer og guldstøv, vi har brug for at få fat i nogle dybe rødder og samhørighed, når vores verden åbner sig som den gør i disse år. Det bliver ikke farven på huden, sproget eller skønne modeller der bliver det afgørende for, hvem vi handler med i fremtiden, det bliver vores værdier, vores holdninger og menneskesyn og hvordan vi behandler naturen, der sælger, og det budskab skal ses og ikke kun læses. Jo før jo hurtigere finder vi den tryghed, vi skal lande på efter krisen.

Mening om eksponering

Det er nemt at have en mening og en modstand mod at eksponerer sig (vise sig i billeder, skrive om sig selv) på hjemmesider o.lign. Men det er måske lige her vi finder janteloven, endda det janteloven består af. Nemlig modstand på "at vise sig" "Du skal ikke tro du er noget, eller du er ikke mere end os. Virkeligheden er at janteloven, er bud på et meget provinsielt primitivt orden på ringe livsvikår. Og det kan da også være svært at finde meningen i at eksponerer sig selv, for selvhævdelse alene. Det er jo her vi kender og dufter egoet selvhævdelse og den har altid og vil altid møde modstand. Men når det drejer sig om at profilerer sin virksomhed, sine produkter, ydelser, så er denne modstand i virkeligheden mere en destruktivt holdning med rødder i den "gamle lov". Så med virkelighedens brille på, er det ikke særlig svært at se at verden forandre sig og måden vi lever og arbejder sammen på er under konstant udvikling. Alle har vi vel mødt dem der ikke skulle ha mobil telefon, eller det der moderne computer noget. Vi kan måske endog grinet lidt af det, fordi vi kender til det selv og har haft det tæt på. Er vi ikke med i forandringerne ryger vi af den udvikling, den bevægelse vores samfund er på vej imod. Tiden med telefonbog er måske helt yt, og derved også lokaltelefonbogen og hvem kender mig egentligt lokalt? Vi må bare erkende at vi er i gang med at slå det store brød op, vores lokal miljø er mere Danmark, eller sjælland og mindre lokalt er det globale. Provinsens storby København er ikke længere København, det er lige såvel Århus, London Berlin. Ligesom weekendture ikke er i Rørvig, men i Rom, Venedi og London Alt i denne globalisering rykker på vores utryghed, vi bliver hele tiden konfronteret med nye mennesker og derved ryger vores "egenkendelighed", og det er dette der medfører at vi engang imellem kommer til at holde fast i vores ur provientielle "gå væk med dig, du skal ikke være mere genkendelig end jeg". På en måde har vi mistet os selv, vi er blevet fremmedgjorte for os selv og kan kikke langt efter vores egen baggårdsvenner, nabogårdens legekammerater. I skolesprog kunne vi sige at vi er blevet rigtig mange i klassen og deri kan vi enten sidde tilbage for os selv, og tænke at de andre er bare for meget, de skaber sig helt vildt, eller vi kan tage fat om modet i os, og gå frem og sige "her er jeg, jeg hedder Carl Harald, jeg er til fodbold, elsker at tegne og så har jeg en hund der hedder Ib. Det er det vi kunne kalde eksponering, og det er helt sikker at Carl Harald vil blive taget godt imod, det er her vi kan tage stilling til Carl, det er her vi genkender ham, på navnet, på det at spille bold, ha en hund og tegner, Jubii det viser sig jo at Carl er jo en af mine egne, det er jo naboen, legekammeraten; Hey Carl hvad skal du lave i morgen? Lidt baske kunne jeg sige, afvikling eller udvikling, vil du lege med Carl og derved være med i legen, eller vil du høre til Aksel Sandemoses "Jante verden" fra Nykøbing Mors fra 1930 ?

Face on

Vi kender det det godt. Vi tjekker besøgene på hjemmesiden, Er det surfere, hacker, robotter, konkurrenter, eller er det mulige kunder? og hvorfor ringer de ikke eller tager kontakt ? Er det prisen, er det produktet, er det mig eller mine ord? Hvordan får vi kunder ind gennem den virtuelle dør ? Vi bruger masser af kræfter på markedsføring, søgeoptimering, brugervenlighed på vores hjemmeside, klare budskaber gennem medier, men hvad gør at de ikke bare lige vælger os? Det er her vi kommer ind og får kunderne til at tage et skidt nærmere. Vi tror på troværdighed og synlighed, vis hvem du er/ hvem I er, vis hvad I står for og hvad I laver. Det er ikke den store videnskab, at kikke lidt i historien, tænk på Lars Larsen, hvordan hvad gjorde hans succes ? Prisen, produktet, servicen? Nej ham selv, han viste hvem han var, trods det at han ikke er nogen smart model, og langt fra sproglig elegant. Og det var før IT teknologien indtræden, og nu efter med 100 forretninger, 100 millioner, han gør det stadig ; dav dav jeg hedder Lars Larsen godt tilbud til dig eller godt nyt år til dig. Simpelt personligt, troværdig og ikke mindst synligt...

Zen og Management II

Jeg tror på at, skal vi ændre på ledelsesformerne, til en højere bevidstehed, såsom følelsesmæssigt intelligens og spirituel intelligens, bliver vi nød til at have nogle der kan bidrage med noget udefra, nogen der kan fortolke og praktisere disse værdier, Ellers bliver noget uden på tøjet, noget vi intellektuelt snakker om, men ikke kan praktisere i handling. Lige netop handling er et nøgleord og praktisere er hvor tanker og handling står tættest, det er det budskab der lettes kan formidles til virksomhedskulturen. Tror på at vi kan finde disse værdier og måden at praktisere dem i mellem kunst, filosofi, antropologien, shamanisme, psykologi og religion og måske endog i poesien og historierne. I et krydsfelt mellem disse verdenshjørner findes der en rigdom, som er stor og det er måske ikke så vigtigt at sætte kategorier op for det, men at det kan sættes sammen til noget livsberigelse.

Zen og Management

Tendensen er rimelig klar, vi er på vej ind i en ny ledelsesreform, Spirituel Management kalder de det. Det har ladet vente på sig, måske fordi der er langt mellem habit og slips til de negative associationer der ligger i ordet spiritualitet. For hvad kan være mere håndgribeligt ind at træde ind på noget som er så defus som det. Paradokset ligger lige præsis her, for hvem kan kontrollere det svævende mellem mennesker, og det handler nemlig om at give slip, hvilket er svært for nutidens lederskab. "hvis jeg som leder giver slip, hvem tager så ansvaret?" Svaret er alle tager ansvar, alle tager lederskab. "Ja men så er jeg jo unødvendig som leder?" Svaret er nej du skaber rammer og viser retningen. " det er sku da bare for hippiagtigt og jeg er ikke troende men ateist" Fint nok men der er stadig nogle klare discipliner som kan praktiseres og som bliver praktiseret, kunstnere gør det, Gestaltterapeuter gør det, Zen Buddhister gør det. De gør det fordi de ikke kan lade vær, ikke for at tjene penge, men fordi det giver mening og uden temmelig meningsløst. Det er et simpelt fokusskifte, fra kontrol og styring til at finde sig selv og mening i det jeg er her for. Fra strategi til hjerte. Et sted hvor ZenBuddhismen og Gestalterapien mødes, er der opstået nogle leveregler som fgl. Her kan vi tale om hårdslående åndelige discipliner. 1. Lev nu. 2. Lev her. 3. Stop al mindfucking. 4. Stop al unødig tænkning, hør, se, lugt, smag, føl. 5. Vær direkte, undgå forklaringer. 6. Undgå at dømme/ manipulere. 7. Bliv klar over det positive såvel som det negative. 8. Afvis; burde / skulle / måtte. 9. Tag fuldt ansvar for egne følelser og tanker.

Socialt Ansvar skaber mening og bundlinje

Relations Management bygger på Essentielle værdier som Ære, selvværd, samvær, fælleskab, holdånd, med fokus på at udvikle, at skabe noget sammen, værdier gennem relationer. Udvikling skal ske for at forbedre ikke for at tjene flere penge, Socialt Ansvar skaber mening og flytter fokus mod det som mangler og stimulere evnerne til at tænke kreativt og for alt andet end egen vindings skyld. Hvis vi kikker i historien, så er de største succes ikke kommet ud fra det at skabe profit, men i den ånd at forbedre og gøre tinge lettere til alles bedste. På samme måde som kunst bliver skabt, stor kunst er ikke lavet for at tjene stort. Lykke har aldrig være betinget af kapital og profit, men ved store følelsesmæssige hændelser mellem mennesker. Derimod er egoisme tæt forbundet med profit, magt og indflydelse. Jeg kunne fristes til at sige at ud af profit springer egoisme og egoisme avler egoisme. I disse egoistiske tendenser er det let at se at de essentielle værdier, ligger langt under den menneskelige bundlinje. Hvilke kan ses som meget medmennskeligt fattigt, og uden det der binder mennesker sammen er krise en kendsgerning. Så skal krisen vendes til forandring, skal det at drive forretning ses med et helt andet objektiv, nemlig: Hvad er det vi ikke vil leve uden?, Hvad sætter jeg en ære i? Hvad bidrager jeg med?

Kan krisen bruges konstruktiv?

Det er muligt at gammel kliche lyder efter 7 fede år kommer 7 magre år, men det lyder mere skæbnebestemt, eller vorherres eget ur. Krise er og bliver et symptom på at noget mangler, og krise er også et tegn på forandring. Så hvorfor er vi kommet i krise?, tja vi har slagtet fede kalven, og haft fokus på at smovse i storhed og hurtig profit for egen vindings skyld. Ikke at vi ikke skal fede den, eller leve godt for det skal vi og det har vi fortjent i stor stil. Men ser vi på de 7 fede år og de 7 magre år, ligger der en vægtskål der bedste kan sammenlignes med sort/hvid tankegang. Som ironisk nok ligner den tankegang der også er til stede når relationer strides, eks. parforholdet når den står på krise. Så hvis vi kan udlede det som det samme fænomen, en dualistisk tankegang, så kan vi måske også udlede at der skal en mere helhedsorientering til. En større bevisthed kunne jeg fristes til at sige. Så hvad nu hvis vi satte en cyklus i gang i stedet for sort/hvis tankegang, så som, "vedligeholdelse, optimering, udvidelse, investering , udbytte" og tilbage igen: "vedligeholdelse, optimering, udvidelse, investering , udbytte". Så kan vi måske komme væk fra altid at skulle samle ind, som om vi var på en overlever, angstdrevet og kun lige foran næsen.