Kan krisen bruges konstruktiv?

Det er muligt at gammel kliche lyder efter 7 fede år kommer 7 magre år, men det lyder mere skæbnebestemt, eller vorherres eget ur. Krise er og bliver et symptom på at noget mangler, og krise er også et tegn på forandring. Så hvorfor er vi kommet i krise?, tja vi har slagtet fede kalven, og haft fokus på at smovse i storhed og hurtig profit for egen vindings skyld. Ikke at vi ikke skal fede den, eller leve godt for det skal vi og det har vi fortjent i stor stil. Men ser vi på de 7 fede år og de 7 magre år, ligger der en vægtskål der bedste kan sammenlignes med sort/hvid tankegang. Som ironisk nok ligner den tankegang der også er til stede når relationer strides, eks. parforholdet når den står på krise. Så hvis vi kan udlede det som det samme fænomen, en dualistisk tankegang, så kan vi måske også udlede at der skal en mere helhedsorientering til. En større bevisthed kunne jeg fristes til at sige. Så hvad nu hvis vi satte en cyklus i gang i stedet for sort/hvis tankegang, så som, "vedligeholdelse, optimering, udvidelse, investering , udbytte" og tilbage igen: "vedligeholdelse, optimering, udvidelse, investering , udbytte". Så kan vi måske komme væk fra altid at skulle samle ind, som om vi var på en overlever, angstdrevet og kun lige foran næsen.