lørdag den 26. september 2009

Æresbegreber

Jeg syntes der er så meget debat om muslimers æresbegreber, mest støder jeg på en negativ betoning af deres æresbegreber. Nuvel hvis vi piller kønsdiskrimineringen væk, som jeg ikke vil betegne som nødvendige æresbegreber, men høre ind under magtbalance og traditioner skabt af mænd. Hvad stå så tilbage? hvilke værdier står tilbage? ikke at jeg skal gøre mig klog, men er det ikke familien der kommer i første række? De muslimer jeg har været tæt på, de støtter hinanden på en måde, hvor jeg kan syntes meget ensom og udenfor sammenhold. Nuvel det jeg ønsker at kaste lidt lys på er mere, hvad er Danskernes Æresbegreber? Jeg hørte engang om et kongebrev fra vikingetiden, hvori der var beskrevet æresbegreber, det vakte stor interesse hos mig, men det er ikke lykkes mig at få fat i dem. Men hvilke æresbegreber kan vi samles om i Danmark? Fodboldkamp mod Sverige? Sport på højt plan, tja det er her vi finder vores stolthed, men hvad sætter vi en ære i og hvad er Danske værdier uden racistiske tilbøjeligheder? Jo det første der bliver budt ind med er noget med De 10 Bud, Bl.a du må ikke stjæle- "Jamen den holder vel ikke", jo butikstyveri det er noget ingen af vil ende op i, men stadig er vi vel lidt af et kræmmerfolk, der går efter kan vi spare en krone her i en handel eller to i skat, så er det vel værd at prale af. "Ok men hvad så med utroskab, det har vel noget med ære at gøre? "yes men lige der har vi en parallel verden, der hedder undtagelse, eller det snakker vi ikke om, og så eksisterer det ikke, det de ikke ved har de ikke ondt af"; sagt i folkemunde. Det tætteste vi måske kan høre af alle Danske munde, er vel ærlighed, vi lyver ikke, det høre til det værste slæng. "vi tillader højst hvide løgne og så kan vi tie stille, om det som kan skabe konflikt". Ok det kan blive en lang efterforskning efter æresbegreber som ikke er ladet med skam eller skyld, Dansk eller ej. Jeg selv kan ikke lede efter dem hverken i min egen eller min arvs historie, men jeg savner en forfadderisk lederstok som jeg kan tage i min favn, tage imod med ære, og i særdeleshed uden påtaget lydighed og falsk ydmyghed. Ære må være noget vi står op for inde fra, uden hellighed og både i krig og fred, med eller uden og om vi risikere folks agtelse eller ej. Mon ikke hvis vi fandt ind til disse værdier som vi ærede, at der ville være mere samhørighed og mindre fuck up´hed imellem os. mon ikke vores unge havde en snor at holde i, en grænse i hvor vores ægte stolthed står fast i stedet for vores falske stolthed, som kun kommer frem når vi bliver ramt på vores sårede ego..........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar